Ernæringsfysiologi hos alpacaer

Cand agro., PhD Maria Eskildsen. Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab. Sektion for Enmavet Ernæring, Aarhus Universitet, Foulum.

Alpacaer stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, hvor de har ernæret sig ved afgræsning på Altiplanoen i tusinder af år. I Andesbjergene er vegetationen yderst sparsom og fiberrig, ligesom der er høj sol-indstråling. Vi skal ikke ret mange generationer tilbage, førend forfædrene til de dyr, der er importeret til Danmark gennem de sidste 20 år, i langt de flestes tilfælde er født i Sydamerika. Det betyder også, at danske alpacaer genetisk ikke har nået at tilpasse sig et miljø med skandinaviske vejrforhold og rigelig foderforsyning.

Alpacaer er generelt ret robuste og i forhold til eksempelvis grise, er der ikke ret mange infektionssygdomme, der bider på dem. De fleste sygdomstilfælde hos alpacaer i Europa opstår derfor på grund af forkert fodring og danske alpacaer kan hurtigt komme i en situation, hvor de på grund af misforstået godhed bliver overvægtige og fejlernærede. For at sikre dyrenes sundhed og velfærd er det derfor vigtigt, at danske alpaca-ejere sætter sig grundigt ind i alpacaers unikke fordøjelsesfysiologi, deres ernæringsmæssige behov og de problemer, der kan opstå ved forkert fodring.

De falske drøvtyggere
Alpacaer er såkaldte modificerede drøvtyggere eller pseudo-drøvtyggere. Deres formave består af tre afsnit i stedet for de ægte drøvtyggeres fire maver. Uanset om der er tre eller fire afsnit, er drøvtyggeres fordøjelsessystem meget forskellige fra de enmavede arter (ex. heste, grise, hunde, katte og mennesker. De tre afsnit i alpacaernes formave kaldes C-1, C-2 og C-3; og hvert afsnit har en specialiseret funktion.

Afsnit C1 – forgæringskammeret
C-1 sidder i venstre side og er det første og største maveafsnit; Det udgør ca. 80 % af mavens samlede volumen. C-1 udskiller ingen fordøjelsesenzymer – det er i bund og grund et gæringskar, der huser en masse gavnlige mikroorganismer, der omdanner fibre til fordøjelige fede syrer, som alpacaen optager som energi.

Foder blandet med rigelige mængder spyt kommer ind i C-1 via spiserøret, hvorefter forgæringen begynder. Grovfoderet bliver i C-1 i omkring tres timer, hvor det konstant blandes af stærke, spontane sammentrækninger i vomvæggen.

Grove og store stykker af foder gylpes med jævne mellemrum op, tygges en gang mere og sluges derefter igen i den proces, vi også kender som drøvtygning hos fire-mavede drøvtyggere som kvæg, får, geder og hjorte. Denne yderligere tygning reducerer partikelstørrelsen og der produceres mere spyt, hvilket er ekstremt vigtigt, fordi spyt tilføjer bicarbonat- og fosfatbuffere, som begge er baser og derfor hjælper til at neutralisere syreproduktionen fra forgæringsprocessen.

Store mængder kornbaseret kraftfoder indeholder meget stivelse og lidt fiber. Det forgæres hurtigt  og giver stor syreproduktion. Hvis alpacaer ikke tygger drøv kan de altså få acidose også kaldet ”sur vom” hvilket er en alvorlig tilstand, der kan få dødelig udgang. Det absolut vigtigste tiltag, man kan gøre for at holde sine alpacaer sunde, er derfor at sørge for, at de har permanent adgang til rigelige mængder grovfoder af god kvalitet og minimere mængden af hurtige kulhydrater som foder med melasse og kornbaseret kraftfoder. Den gennemsnitlige sunde alpaca bør tygge drøv minimum otte timer om dagen.

C1, fungerer altså på samme måde som vommen hos kvæg. Camelider, især lamaer, er dog mere fodereffektive end kvæg, får og endda geder. De indtager 20 til 40 procent mindre foder pr. kilo metabolisk kropsvægt, primært fordi de producerer mere spyt i forhold til tarm-volumen end får og geder. pH-værdien af C-1 er tættere på neutral, hvilket er gavnligt for de fibernedbrydende mikrober og derved forbedres fiberfordøjelsen.

Udover energi i form af fede syrer, producerer fermenteringsprocessen i C-1 også gasser såsom methan og CO2, som alpacaen udleder gennem bøvser. Foderet bevæger sig derefter ind i C-2.

Afsnit C2: Fortsat fermentering
C2 er et mindre maveafsnit og her fortsætter fermenteringsprocessen og der optages yderligere energi i form af fede syrer. Dette maveafsnit er også afgørende for at opretholde optagelsen af næringsstoffer fra fiberrigt foder. Fiberrigt materiale bliver længere tid i C-2 hos camelider, hvilket gør det muligt for mikroorganismerne at nedbryde mere fiber end hos eksempelvis får og geder, hvilket igen også hjælper til med at gøre alpacaen meget fodereffektiv og nøjsom.

Afsnit C3: Enzymatisk fordøjelse
C-3 er et rørformet organ, der løber langs siden C-1 på højre side af maven; Det rummer 11% af mavens volumen. Den sidste 1/5 af dette rør indeholder ægte mavekirtler, og C-3 kaldes nogle gange ”den ægte mave”, fordi denne del af maven minder mest om maven hos enmavede dyr og mennesker. I C-3 finder den største del af den enzymatiske fordøjelse sted, især i den sidste tredjedel. Her nedbryder saltsyre og fordøjelsesenzymer proteiner, hvilket gør det muligt for tyndtarmen at optage aminosyrer. Stressede alpacaer eller dyr, der får for meget kraftfoder og for lidt grovfoder udvikler ofte mavesår i C-3 afsnittet.

Hos nyfødte er det kun C-3 maven, der er fuldt funktionel. Men når criaén dier og begynder at nippe græs, hø og ensilage, indtages de mikrober, der er nødvendige for at kickstarte C-1-funktionen. Man vil ofte se cria og mødre ”kysse hinanden” – dette er simpelthen en livsvigtig overførsel af gavnlige mikrober fra mor til afkom, så føllet senere kan nedbryde fiberrigt materiale.

Ved 8 ugers alderen, har føllets C-1 afsnit nået voksenstørrelse, og ved 12 uger fungerer fordøjelsen næsten lige så godt som hos en voksen alpaca, og afkommet vil kunne overleve uden moderen. Det anbefales dog ikke at fravænne så tidligt, da der er andre adfærdsmæssige hensyn at tage.

Yderligere fordøjelse sker i tyndtarmen. Materialet presser derefter på blindtarmen og tyktarmen, hvor vitaminer, mineraler og vand absorberes, og ”alpaca-pillerne” dannes af det resterende materiale i tyktarmen og forlader dyret via endetarmen.

Fodringspraksis for alpacaer
Givet deres oprindelse langt væk fra Danmark, deres unikke fordøjelsessystem og specifikke næringsbehov, har alpacaer brug for et nøje afbalanceret foder for at trives. Grundlaget for en ration bør derfor altid være et velafbalanceret vitamin- og mineralfoder, proteintilskud efter behov og ikke mindst grovfoder af høj kvalitet, såsom græshø, wrap og afgræsning om sommeren. Alpacaer bør have mulighed for at æde 1,5-2,0% af deres kropsvægt i grovfoder om dagen. For en gennemsnitlig voksen alpaca svarer det til 1,2 kilo grovfoder om dagen – der er cirka 20 kilo hø i en Morten Korch balle. Grovfoderet skal naturligvis være fri for skimmel, støv og forurenende stoffer og enhver foderændring bør langsomt indføres over en 14-dages periode, så mikroberne i vommen kan nå at omstille sig. For hurtige foderskift kan føre til diarre og dehydrering.

Husk rent vand
Frisk, rent vand er det vigtigste fodermiddel overhovedet og bør være tilgængeligt i rigelige mængder til alle alpacaer til enhver tid. Dehydrering kan hurtigt føre til fordøjelsesforstyrrelser, da vand er essentielt for fermenteringsprocessen i C1. I koldere klimaer som det danske skal man sikre, at vandet ikke fryser og forbliver tilgængeligt på alle tidspunkter af døgnet. Alpacaer foretrækker lunken frem for iskoldt vand og de foretrækker, ligesom de fleste husdyr, at drikke fra en blank vandoverflade fremfor en drikkekop.

Huldscore
Kropsvægt og ændringer i vægt er generelt en god indikator for om en alpaca er i trivsel. Det er derfor en god ide at overvåge alpacaernes huld ved at veje dem – alternativt lave en visuel huldvurdering, regelmæssigt. En sund alpaca bør have en huldscore på 2,5 til 3,5 på en 5-punkts skala. Justér fodringspraksis tilsvarende, hvis en alpaca er undervægtig (Score < 2,5) eller overvægtig (Score > 3,5).