Hos Bådsgård Vig Alpaca går vi en del op i fodring og fodermanagement. Man kan måske kalde det en arbejdsskade, da både min mand og jeg arbejder med husdyrernæring. Mange af de ting vi gør, tager da også udgangspunkt i rutiner og praksis fra griseproduktionen.
Blandt andet går vi meget op i, at kunne tildele foder individuelt til dyr med særlige behov. Halvdelen af vores avlshopper er suri, og de har brug for lidt mere energi om vinteren. I stedet for at fodre i langtrug, fodrer vi derfor i individuelle skåle, der står i en rundkreds. På den måde sikrer jeg, at jeg opdager, hvis der pludselig er et dyr med fodervægring, ligesom der ikke er et enkelt dyr, der kan holde de andre fra fadet. Jeg går først en runde og deler grundrationen ud. Når dyrene så har fordelt sig ved skålene, går jeg en ekstra tur med ekstra foder til eksempelvis hopper med store føl eller nogle, der godt må tage lidt på.
Skålene står med cirka to meters mellemrum, hvilket er alpacaers komfort-afstand, så der bliver nok plads til at en underlegen ung alpaca godt tør stå ved siden af min sure gamle dominerende førerhoppe. Jeg har altid 10% ekstra ædepladser, således at alle altid kan komme til. Et andet trick, er at sørge for, at rationen ikke kan ædes på to minutter. Det gøres ved at lave et fuldfoder med masser af opløselige fibre. Det gør jeg ved at blande opblødte roepiller med snittet græs og vitamin-, mineral og proteinfoderet. Ved at lave et fuldfoder øges tyggetiden væsentligt, og på den måde sikrer jeg, at huldet på alle i flokken, bliver nogenlunde ens og der ikke er en enkelt dominerende alpaca, der rydder alle skålene.
Det at blande kraftfoder med grovfoder gør også, at man kraftigt reducerer risikoen for spiserørsforstoppelse. Alpacaernes lange tynde hals medfører en vis risiko for at pillerne sætter sig fast halvvejs og blokerer for luftforsyningen. Vi har derfor al foder i skåle på jorden ligesom alt grovfoder tildeles i jordhøjde, således at dyrene skal stå med hovedet nedad og tygge. Derudover udfodrer jeg aldrig piller over 2 mm og mine dyr får ikke gulerødder og andet der kan sætte sig fast. Det reducerer alt sammen risikoen for spiserørsforstoppelse.
Mætte dyr er rolige dyr. Derfor har vores alpacaer ad libitum adgang til godt hø og jeg fjerner gammelt hø hver dag og bruger det til at strø med i lejearealet. Et andet punkt, jeg er næsten hysterisk med, er foderhygiejnen. Alt foder står i tætte fodertønder, så jeg reducerer foderspild og så gnavere ikke kan komme til det og forårsage smitte. Alle foderskåle er af rustfrit stål, så de nemt kan rengøres – jeg skrubber dem en gang om ugen, så alle kager af gammelt foder fjernes. Fra grise ved vi, at foderrester kan indeholde østrogenlignende svampetoxiner, som kan forårsage aborter hos drægtige dyr, og det er ikke en risiko, jeg gider at løbe.
Af samme årsag skrubber jeg vandkarrene hver anden dag om sommeren og hver lørdag om vinteren. Ligesom i kvæg- og griseproduktion handler det om at indføre nogle rutiner, som sikrer at tingene bliver gjort rettidigt. Jeg har fundet ud af, at en god opvaskebørste en perfekt til at gøre murerbaljer rene med.
Jeg forsøger på altid at se på, at dyrene æder op. Igen for at spotte syge dyr i tide. Som regel går jeg og fjerner klatter i læskuret og strøer frisk halm, imens de æder. Det opfatter jeg egentlig også som en del af at opretholde en god foderhygeijne, da jeg ikke kan undgå at de spiser af halmen og dermed udsætter sig selv for potentiel smitte med parasitter fra fæces. Jeg plejer derfor at sige, at man ikke skal være irriteret over at alpacaer skider i skuret. For de piller, der bliver lagt i skuret, er nemme at fjerne og så udgør de ikke en risiko for parasitter ude på folden.
Indenfor dyrevidenskab er mantraet at holde raske dyr raske. Derfor tænker vi forebyggelse igen og igen. Vores staldapotek er fyldt med ”life savers” der kan tages i brug, inden det går helt galt. Jeg vil især anbefale, at man altid har bicarbonat (alternativt bagepulver) til rådighed, hvis der skulle være en alpaca med sur vom. 15 g bicarbonat opløses i 60 ml. vand og indgives med sprøjte i munden to gange dagligt – man kan være heldig, at det kan neutralisere den værste syredannelse. Derudover bør alle efter min mening have Zoolac (mælkesyrebakterier), Enterogast (mod diarre), Ancegest-paste (mod sur vom) og Fohlen Kick start (til nyfødte svage cria) samt Micro-lax (mod forstoppelse) liggende i staldapoteket. Det giver en vis tryghed at vide, at man kan tage de værste fodringsbetingede sygdomme i opløbet.
I de første år importerede jeg Camelibra og Fibergest fra England og Sverige for at få foder, der var optimeret til alpacaer og som tog hensyn til alpacaers særlige næringsstof behov. Nu bruger vi foder fra Alpamin i Belgien, hvilket jeg synes fungerer godt. Jeg er dog i fortsat dialog med et dansk foderfirma, for at få produceret et 100% dansk alpacafoder-sortiment med græsprotein i stedet for soja. Det håber jeg snart ser dagens lys, da jeg gerne vil fodre mine alpacaer mere bæredygtigt.
