En solbeskinnet sommerdag drager jeg mod nord, nærmere betegnet Lundø uden for Højslev mellem Skive og Viborg, for at besøge Maria og hendes alpacaer. Maria bor sammen med hendes mand Kristian på den hyggeligste gamle gård 300 meter fra Bådsgård Vig i Limfjorden sammen med deres fire børn på 6, 9, 15 og 17 år. Både Maria og Kristian er uddannet husdyragronomer og Maria forsker i ernæring af økologiske grise ved Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet i Foulum.
Maria havde i mange år heste, men da børnene var små kneb det med at få tid til at ride og efter mange år, hvor hun ikke havde været i sadlen, besluttede hun, at hestene skulle et andet sted hen. Efter nogle år savnede de det med at have dyr, men hvad skulle det så være for nogle dyr, når nu det ikke skulle være heste? Maria og Kristian kunne ikke have grise pga. deres arbejde og smitterisikoen fra egen besætning. De overvejede at få nogle får, men Kristian syntes, at der var for meget bøvl med får, der bryder ud fra folden og bliver væk. Men så kom alpacaen ind på lystavlen, for skæbnen ville, at deres gode venner fik alpacaer og det var her de første gang mødte disse sjove og anderledes dyr.
De første dyr
I 2021 havde deres gode venner købt 15 alpacaer i Frankrig, men da traileren ankom til Danmark, var der 27 alpacaer i den – og nogle af dem var højdrægtige. Da Maria og Kristian havde alle faciliteterne til at have dyr, fik de fire af de drægtige hopper hjem på deres gård og ganske få dage efter ankomsten gik den først hoppe i fødsel. Desværre overlevede kun ét enkelt af de fire føl og det var en meget barsk oplevelse for Maria, som understreger ”Man skal aldrig flytte højdrægtige hopper, det er ikke dyrevelfærd. Der er en grund til, at det er ulovligt at flytte et produktionsdyr i den sidste tiendedel af drægtigheden. Så skal man hellere vente til, hoppen har født og så flytte mor og føl sammen. Vi og vores venner vidste desværre bare ikke, at vores dyr var så langt henne i drægtigheden”.
Heldigvis slog det ikke Maria ud og hun var fast besluttet på, at skabe nogle gode rammer for hendes fire alpacaer og alle de alpacaer, som skulle komme til hende over de kommende 3 år.
Siden de første hoppers ankomst er over tyve alpacaer kommet til, både fordi Maria siden 2021 har fået en del føl, men også fordi hun har købt nogle avlshingste. Maria har i dag ni avlshopper, hvoraf fire af dem er suri-alpacaer.
For at kunne lave føl, havde hun også brug for nogle gode avlshingste og de første to huacaya-hingste købte hun, sammen med to andre alpaca-avlere fra området, hos Virkelyst Alpacafarm. Falcon og Amor havde været en del af Virkelysts avlsprogram og havde kørt rundt med ”Duskebussen”, så i dem fik Maria og de andre avlere nogle gode og rutinerede avlshingste, som var vandt til at tage ”bussen” rundt til hopperne. De bor nu hos Maria, men forår og sommer går de to rutinerede alpaca-hingste på omgang rundt på de tre gårde, så alle kan få bedækket deres hopper, og det fungerer rigtig godt. I år er der kommet syv drægtige hopper ud af syv bedækninger hos Bådsgård Vig Alpaca.
Suri-hingstenes ankomst
Maria ønskede sig også en suri-avlshingst til hendes suri-hopper og ja de hænger ikke på træerne, i hvert fald ikke i Danmark. Så Maria søgte i hele Europa for at finde en farvet suri-hingst og hele tre gange havde hun lavet aftaler om at købe en suri-avlshingst, hvor det så alligevel ikke blev til noget! Men i år lykkedes det endelig at lave en aftale om købet af to suri-avlshingste fra Elbenhof Alpaka i Tyskland – begge med genetik fra den berømte Surilana farm i Australien. Condor er en smuk fawn suri på 7 år og Khalevi er smuk silvergrey på 1 år, som vandt det tyske alpaca show for grå suri i foråret, men som dog lige må vente et par år, inden han kan indgå i avlsprogrammet.
Det at importere alpacaer fra udlandet er noget, der kræver en del tålmodighed. Man skal sætte sig ind i komplicerede regler og finde ud af, hvordan man skal forstå myndighedernes anvisninger – selv for en husdyragronom er det lidt af en mundfuld at finde ud af de relevante blodprøver, få oprettet i EU´s TRACES system og sørge for at dyrene er korrekt immuniseret. Når dyrene så skal fragtes hjem, ja så er det ikke bare lige at spænde traileren på og køre ned og hente dem, nej det kræver, at chaufføren har tilladelse til at transporterer dyr over landegrænser og traileren skal godkendes og det får man ikke uden at opfylde strenge krav.
Heldigvis havde Maria allieret sig med Kurt Abrahamsen, som også er alpaca-avler i midtjylland og som har de rette tilladelser til transport af alpacaer. For at få det hele til at gå op i en højere enhed i forhold til udløb på blodprøver fra dyrlægen, ja så kørte Kurt, hans kone Heidi og Maria i maj afsted midt om natten afsted til Tyskland for at hente de to suri-hingste og en grå huacaya selskabs-dreng. Heldigvis gik alt godt og det havde været en meget hyggelig tur med masse snak om alpacaer. Alligevel siger Maria, at der nok lige går nogle år, inden hun orker alt det bøvl med at importere alpacaer lovligt fra udlandet igen.
Dette års føl
Det var netop følsæson, som jeg besøger Maria og der gik da også seks super søde føl rundt på hoppe-folden. Hun har i år haft syv drægtige hopper, så lige nu, venter hun blot på det sidste føl. Maria deltog i fødselskurset, som DLAF afholdte hos Alpacas of Fredly i det tidlige forår, og hun fortæller, at den viden, som hun fik på det kursus, ja den viden har reddet to af føllene i år. Hun er så glad for, at hun nu præcis ved, hvad hun skal gøre i forskellige situationer og hun siger ”Det giver en tryghed at vide, hvad man skal gøre og tillid til, at man godt kan klare det selv”.
Jeg tabte hurtigt mit hjerte til et lille super nuttet føl, som ved mit besøg blot var en uge gammel. Olmo er en blanding af suri og huacaya, fordi Maria sidste sommer jo ikke havde en suri-hingst at bedække sine suri-hopper med. Hans uld ser ud til at være af ganske fin kvalitet, men Maria spår ham ikke en fremtid som avlshingst, men nærmere som en del af vallak-flokken, som hun denne sommer er begyndt at gå ture med.
Dele-alpacaer
Ud over hopper, avls-hingste og føl, ja så har Maria også en gruppe på otte unge hingste og vallakker. Nogle af disse alpacaer deler hun med Helle, som bor ved Aalborg. De to mødtes for et par år siden til et DLAF-bålhygge arrangement og de var begge helt nye inden for alpacaverdenen. De begyndte at samarbejde, et samarbejde der blev til et venskab og i dag har de således en flok dele-alpacaer, som de begge har glæde af. Helle synes, at det er sjovt og udfordrende at arbejde med alpacaerne og har derfor grime- og gå-turs-trænet deres dele-dyr. Det har ført til, at Maria i denne sommerferie har tilbudt gåture nede langs fjorden sammen med vallakkerne. Et par opslag på Facebook og en overvældende interesse har give Maria mange besøgende gæster og mange gode oplevelser hen over sommeren. Jeg var så heldig, at jeg fik lov til at gå turen langs fjorden sammen med suri-alpacaen Messi og sikke smukke omgivelser.
Forebyggelse er så vigtigt
Maria gå utrolig meget op i dyrenes sundhed og velvære. Når jeg tænker på, at Maria blot har haft alpacaer i 3 år, så må jeg sige, at hun allerede virker til at være en meget erfaren og vidende alpacaejer. Hendes hverv som agronom har skærpet hendes interesse for alpacaernes anatomi og fordøjelsessystem og hun fortæller mig en masse spændende ting om bl.a. foder og fodring.
Det skal I andre naturligvis ikke snydes for, men det kræver noget mere spalteplads, så derfor har Maria skrevet artiklen ”Alpacaens ernæringsfysiologi”, som du også finder her i Magasinet.
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Maria er en passioneret og engageret alpaca-avler og det har været helt utrolig spændende og inspirerende at besøge hende og alle hendes skønne alpacaer. Tak fordi jeg måtte komme på besøg.
Artiklen er fra
DLAF Magasinet nr. 4 2024.
Læs artiklen som pdf her…
