Første artikel i serien om livet med alpacaer – efterår
Når man bor blot 309 meter fra vandkanten i Skive fjord, kan man som regel mærke årstidernes skiften lidt tydeligere end de fleste. Vinden skifter, lyset ændrer sig, og både mennesker og dyr begynder så småt at gøre klar til vinter. Det er her, vores historie begynder.
Jeg hedder Maria, er 47 år og sammen med min mand Kristian og vores fire børn på 7, 10, 16 og 18 år driver vi Bådsgård Vig Alpaca. Vi har i 22 år boet på vores lille nedlagte ejendom mellem Lundø og Højslev Kirkeby i Nordfjends. Til daglig arbejder jeg som forsker i ernæring af enmavede dyr på Aarhus Universitet i Foulum. Kristian er også agronom og ansat hos Danish Agro. Vores hverdag er derfor en blanding af dyr, faglighed, familieliv – og en hel del hegn, mudrede gummistøvler og gåture langs fjorden.
Vores dyr og vores sted
Vi startede med fire suri-hopper for fem år siden. Dengang skulle vi egentlig bare have nogle dyr, som kunne afgræsse foldene og som var nemmere og billigere i drift end heste. Lidt tilfældigt faldt valget på alpacaer, da et vennepar havde en lille flok til salg. Siden har vi, ligesom de fleste alpaca-ejere, fordoblet besætningen flere gange og de fire suri-hopper er nu blevet til fem samt en suri-hingst. Derudover har vi 6 huacaya hopper, tre huacaya hingsteføl og 13 gåtursdrenge. Dyrene er en naturlig del af familiens liv, men det er primært mig, der er involveret i pasning, fodring og træning. Kristian står for alt det praktiske med at hente hø, ordne hegn osv. Børnene… tjaeh de bidrager primært ved navngivning, og da vores to sønner er Barcelona-fans har vi både Messi, Neymar, Zlatan og Yamal på folden.
Placeringen ved fjorden betyder, at vi kan tilbyde alpacawalks i noget af Danmarks skønneste natur året rundt. Efteråret er faktisk en af de smukkeste årstider at gå tur med alpacaer herude. Farverne, lyset og roen ved vandet gør hver tur lidt særlig – også selvom temperaturen begynder at falde, og vinden rusker lidt mere i tøjet. Vi startede lige så stille med alpaca-walks sidste sommer, da flere lokale havde forespurgt om muligheden. Kristian var noget skeptisk overfor, om man overhovedet kunne få voksne mennesker til at betale for at gå tur med et dyr i et trækketov. Det skulle dog hurtigt vise sig, at det vil folk gerne. Vi har en Facebook side og en bande-reklame på det lokale fodboldstadion, men ellers har vi ikke ofret en krone på annoncer eller reklamer. I maj måned i år var vi en tur inde i studiet hos TV-MidtVest med to dyr og fortælle om det at gå en tur med en alpaca. Vores ene alpaca, Aske, sked på gulvet i studiet – hvilket efterfølgende er blevet set af over 200.000 mennesker på TikTok. Derefter gik bookingerne nærmest amok, så vi kunne ikke have bedt om bedre eksponering. Vi har lige skullet finde ud af at agere i, at dyrene nu ikke kun er for vores fornøjelses skyld, men at det også er en forretning med de fordele og ulemper, der følger med. Fordelen er naturligvis, at dyrene nu betaler ”husleje” og at vi derfor ikke behøver at sælge dem. Faktisk har vi endnu ikke prøvet at sælge en eneste alpaca og jeg gruer for den dag, det bliver nødvendigt (vi har 5 hektar græs, så det går lidt endnu 😉). Ulempen ved at gøre sin hobby til business er naturligvis, at det nogle gange får mere karakter af arbejde og at man nu også skal præstere i sin fritid. Jeg insisterer dog på, at turene skal være hyggelige for både gæsterne, mig og ikke mindst dyrene. Derfor har vi kun en tur om dagen, og ingen dyr går to dage i træk.
Vi har ikke helt været forberedte på efterspørgslen, så gæsterne har måtte kigge på garn i vores stue og vaske hænder på vores badeværelse. Af hensyn til både gæster og familie, vil vi gerne råde bod på den del, så vi har netop investeret i en lille skurvogn, hvor der skal indrettes butik og gæstetoilet i løbet af foråret, så det bliver klar til højsæsonen. Forhåbentlig kan jeg fortælle mere om det projekt i næste nummer af magasinet.
Efterår = sundhed og forberedelse
Efteråret er en travl, men vigtig periode på en alpacafarm. Det er nu, vi for alvor gør dyrene klar til vinteren.
En af de faste rutiner er fæcesprøver på alle dyr. Det er ikke det mest glamourøse arbejde, men et helt centralt redskab til at vurdere parasitniveauet hos dyrene. Prøverne giver os mulighed for at reagere rettidigt og målrettet, frem for blot at behandle i blinde. Vi går en del op i smittebeskyttelse med blandt andet fold-rotation, daglig udmugning og at vores dyr altid har et tørt og velstrøet leje samt ad libitum adgang til hø. Drøvtyggere må aldrig mangle adgang til godt grovfoder.
Vi venter altid med at vaccinere dyrene til efteråret, for at undgå, at der skal gå fluer i injektionssårene. I efteråret laver vi også en meget grundig huldbedømmelse af alle dyr. Det er vigtigt at sikre, at hver enkelt alpaca går vinteren i møde med den rette kropskondition – hverken for tynd eller for fed. Alpacaer kan snyde os lidt med deres uld, så man er nødt til at mærke sig frem og ikke kun kigge. Huldstyringen er en udfordring i år, da vi er ved at lægge nogle folde om, så vi er nødt til at have drægtige og diegivende hopper sammen. Det har desværre betydet, at de diegivende dyr er til den tynde side og de forventet drægtige er i et lidt for godt huld. Særligt for suri-hopperne kan det være en udfordring at være lakterende om vinteren. Da ulden hænger ned lags siden, har de en blotlagt rygsøjle og de kommer derfor nemmere til at fryse.
Egentlig er jeg ikke den store fan af at give dyr ”tøj” på, hvis de har et godt hårlag og fint huld, da det kan forstyrre deres termoregulering. I år har vi imidlertid måtte ty til den løsning, da vores ene suri-hoppe Blanca er en lidt for god mor, og har malket næsten alt fedtet af kroppen siden juli. Det betød, at hun bare blev liggende inde i skuret, når de andre gik ud. Jeg prøvede alt; fæcesprøver, smertestillende, D-vitamin og B-vitamin shots. Intet hjalp. Ikke før vores yngste datter på 7 år en dag sagde: ”Jeg tror altså, at Blanca fryser”. Og ganske rigtigt. Da hun først havde fået dækken på, gik hun med de andre ud på folden. Nogle gange skal man bare lytte til børnene eller slå almindelig sund fornuft til.
Sensommeren og det tidlige efterår har i år været præget af usædvanligt mange fluer. Det har desværre resulteret i, at flere dyr har udviklet bylder som følge af fluebid. Vi har prøvet mange forskellige tiltag inden for fluebekæmpelse, men må ærligt indrømme, at vi endnu ikke har fundet den berømte vise sten. Heldigvis hjælper det, at temperaturen falder, og fluepresset aftager – men det har været en udfordrende periode, der også minder os om, hvor sårbare dyrene kan være.
Ulvesikring og nye rammer
Et stort efterårsprojekt har været at få opgraderet vores hegn, så det er bedre beskyttet mod rovdyr. Det er en investering – både økonomisk og arbejdsmæssigt – men nødvendig for at kunne sove lidt roligere om natten. Vi søgte om tilskud til opgradering af eksisterende hegn og har været så heldige, at vores ansøgning blev bevilliget. Udover det nye hegn, har vi taget en lidt mere uortodoks metode i brug. I september var jeg på Camelidynamics kursus hos Marty Roberts i England. Her kom jeg til at tale med en alpaca-ejer fra Tyskland, som havde ulve meget tæt på. Hans erfaring var, at den bedste sikring mod rovdyr, var at have et par velvoksne lama-hingste sammen med alpacaerne. Vi har derfor budt velkommen til Allan (Simonsen) og Preben (Elkjær). To små lama-drenge på 6 og 8 måneder, der har taget mig med storm. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle have lamaer – som alpaca-ejer synes man jo, de ser HELT forkerte ud, men de to har virkelig omvendt mig. De er så søde og sjove. De er meget nysgerrige, følger mig rundt på folden og vil rigtig gerne med på tur.
Derudover har vi netop fået opført en ny lille rundbuehal, som nu huser vores avlshingste. Det har været virkelig rart at få dem adskilt fra gåtursdrengene. Det giver mere ro i flokken, bedre overblik og mere optimale forhold for både dyr og mennesker.
Uld, håndværk og julemarked
Efteråret er også uldens årstid. Vi har netop haft en stand på det lokale Ørslev kloster julemarked – en god oplevelse med mange interesserede kunder, og vi fik stor anerkendelse af det arbejde, der ligger bag produktionen af alpaca-garn. Vi prioriterer at få vores garn spundet i Danmark, og vi sender ulden til ”Det Vilde Spinderi”, hvor jeg også selv sidder i bestyrelsen. For os handler det om kvalitet, bæredygtighed og gennemsigtighed. Derudover får vi produceret uldsæbe hos Sølyst Sæbe. Det gælder om at finde de ”rigtige” kunder til vores lidt dyrere produkter, hvilke ikke altid er så nemt i udkantsdanmark. Vi må imidlertid melde alt udsolgt allerede i november, hvilket naturligvis er positivt, men på en måde også lidt ærgerligt, da de fleste gåturs-gæster gerne vil købe garn fra den alpaca, de har gået tur med. Det må vente til sommer, hvor der forhåbentlig igen er garn på hylderne.
Denne artikel er den første i en serie på fire, hvor jeg vil tage jer med gennem et helt år på vores farm – set gennem efterår, vinter, forår og sommer. Jeg håber, I har lyst til at følge med i vores hverdag med alpacaerne ved Limfjorden.
